Når mobning står i vejen
Det ringede på døren og da jeg åbnede stod en smilende og imødekommende ung mand ude foran døren. Vi hilste på hinanden og gik ind i mit terapirum, hvor vi satte os tilrette i stolene. Jeg spurgte om han havde erfaringer med denne type møder, hvorpå han svarede nej. Jeg forklarede, at han kunne tale om alt der rørte sig i ham, at jeg ville lytte og vi sammen kunne finde ud af, hvordan han kunne få det bedste ud af vores tiden sammen. Efter lidt tilløb fortalte han om forholdet til sin kæreste. Han udtrykte hvor sød han syntes hun er og hvor bange han var for at miste hende. Han blev mere og mere indadvendt og alvorlig, samtidig med, at han faldt sammen i kroppen. Jeg spurgte forsigtigt, hvad der rørte sig i ham, men skulle læne mig helt frem for at høre, hvad han svarede. ”Jeg bliver ked af det, når jeg er sammen med hende. Jeg bange for, at hun ikke vil have mig, når hun finder ud af hvor hvordan jeg er” hviskede han.
Han fortalte, at hans familie oprindelig kom fra København, men var flyttet til en mellemstor by i Vestjylland, lige før han startede i skole. Her blev han mobbet og drillet af nogle drenge i sin klasse og følte sig anderledes og udenfor. Han fortalte også, at han ikke turde sige noget til sine forældre, da de skændtes meget og han frygtede, at hans far ville flytte, hvilket han nogle gange truede med. Den unge mand begyndte at græde, da han fortalte, at han stadig intet havde sagt til sine forældre om mobningen.
Som vores samtale skred frem viste det sig, at han var rædselsslagen for de stærke følelser, som var begyndt at kikke frem, efter han havde mødt sin kæreste. Når de var sammen havde han tit lyst til at græde, men i stedet lukkede han ned i frygt for at bryde helt sammen. Pludselig udbrød han: ”Nøøøj det er godt at snakke om, jeg har aldrig før fortalt det til nogen”.
Vi snakkede også om den vrede, der var i ham i forhold til de drenge, som havde mobbet ham og vores samtale gled nu meget lettere. Til højre for stolen lå nogle filtstykker, som jeg nogle gange bruger, for at tydeliggøre klientens beskrivelser. Jeg rakte ham stakken med de farvede filtkvadrater. ”Hvem er du især er vred på” spurgte jeg. ”Tag et stykke filt for hver af dem”. Han nævnte 3 navne og tog et stykke sort, mørkebrunt og gråt filt.
Jeg tog de 3 filtstykker og lagde et par meter foran ham. ”Her er de”, sagde jeg og han blev straks anspændt. ”Hold kæft hvor var de tarvelige og jeg hader dem”, udbrød han. Herefter forholdt vi os til hver enkelt af dem, så han kunne udtrykke alt han havde på hver af dem og det var ikke så lidt! Derefter flyttede vi fik dem længere og længere væk indtil han følte sig kraftfuld og vreden var forduftet. Han smilede tilfreds.
Da vi kort efter rundede sessionen af sagde han: ”Jeg vil fortælle min mor det hele. Det har jeg lyst til”. Han rakte armene frem og gav mig et stort kram. ”Det er sjovt det her, det vil jeg gerne prøve igen”.
Dette er blot 3 små eksempler ud af mange, for at beskrive hvordan man kan bruge Opstillingsmetoden til coaching og terapi. Jeg kunne have valgt nogle andre eksempler fra underisning, rådgivning, vejledning, m.m. Det er kun fantasien, der sætter grænser.